"a" eller "an"?

Hovedreglen for, hvornår man bruger "a", og hvornår man bruger "an", er ganske enkel.

Hvis det ord, som "a" eller "an" står foran, starter med en konsonantlyd, så bruger man "a". Hvis det starter med en vokallyd, bruger man "an".

a big deal
an obvious mistake

Vokalerne er følgende: a, e, i, o, u. Resten er konsonanter. (På engelsk er bogstavet y en konsonant, når det står i starten af et ord, men en vokal, hvis det står i midten eller til sidst)

Det er vigtigt, at man forstår, at det ikke handler om, hvorvidt ordet starter med en konsonant eller en vokal, men om den lyd, som ordet starter med, lyder som en konsonant eller en vokal.

Det betyder for eksempel, at følgende kombineres på denne måde:

an hour (starter med o-lyd)
an FBI agent (starter med e-lyd)
an MTV production (starter med e-lyd)
an NIC country (starter med e-lyd)
an umbrella (starter med u-lyd)

a unicorn (starter med j-lyd)
a US citizen (starter med j-lyd)
a UK politician (starter med j-lyd)
a United States Senator (starter med j-lyd)

16 kommentarer: